Kun for relativt nylig er der opnået lige stemmeret i hele Den Europæiske Union og flere andre steder. Så hvornår gav hvert land kvinder fuld og lige ret til at stemme?
Hvad er lige stemmeret?
Lige og almindelig stemmeret betyder, at alle voksne – kvinder og mænd – kan stemme på lige fod.
Gennem årene er lige stemmeret ikke kun blevet efterstræbt for at gøre tingene retfærdige for kvinder, men også for de mænd, der ikke kunne stemme på grund af restriktioner såsom dem, der er baseret på religion, etnicitet, uddannelse eller rigdom.
Et eksempel på dette udspillede sig i USA i 1865 efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig, hvor slaver – der blev nægtet stemmeret – blev befriet fra slaveri og tildelt rettigheder som borgere. I 1870 blev fik alle voksne mænd stemmeret. Det betød, at tidligere slavebundne voksne mænd nu kunne stemme (selv om nogle stater så vedtog andre restriktioner).
Hvornår blev mandlige og kvindelige vælgere ligeværdige i Den Europæiske Union?
Denne liste viser alle nuværende EU-lande og det år, hvor permanent lige og almindelig stemmeret blev opnået. Det vil sige den dato, siden hvilken både mænd og kvinder har kunnet stemme ved nationale valg på lige fod.
Hvilket land var det første til at give kvinder lige stemmeret?
Mange lande gennemførte en lovgivning i to (eller flere) trin, hvor kun visse kvinder kunne stemme til at begynde med.
For eksempel opnåede kvinder i Irland stemmeret i 1918 i en alder af 30 (hvis de ejede tilstrækkelig ejendom), mens mænd kunne stemme i en alder af 21, uanset om de ejede ejendom eller ej. I 1922 gav Den Irske Fristat lige stemmeret til mænd og kvinder. Isle of Man (en selvstyrende britisk kronbesiddelse, hvis folk er britiske statsborgere) gav stemmeret til jordbesiddende kvinder i 1881, 37 år før Storbritannien gjorde det, og 47 år før der blev indført lige stemmeret i hele Storbritannien i 1928.
Selv om der blev indført lige og almindelig stemmeret, betød det ikke, at kvinder straks kunne tage deres stemmeret i brug. De første muligheder for at stemme ved valg kom ofte måneder eller endda år senere.
I Litauen blev forfatningen for eksempel ændret i 1918, og kvinder brugte deres ret for første gang i 1919. I Grækenland kom loven i 1952, men kvinder måtte vente på det næste parlamentsvalg i 1956. I Eritrea i Østafrika fik alle borgere stemmeret i 1997, men der er stadig ikke blevet afholdt et nationalt valg der.
Kvinder kunne ofte stemme ved lokalvalg, før de fik lov til at stemme ved nationale valg. Det betyder, at den første kvindelige stemme nogensinde kan have været afgivet i landdistrikterne i staterne Friesland (nu en provins i Holland), da kvindelige jordejere fik lov til at stemme lokalt i 1689. Svenske kvinder kunne stemme ved visse lokalvalg i 1718, men denne ret blev ophævet et par årtier senere.
Hvad fik EU-landene til at ændre deres lovgivning om stemmer for kvinder?
Bevægelser for lige stemmeret og ligestilling for kvinder gjorde "kvindespørgsmålet" til en del af den offentlige og politiske debat i årtier eller endda århundreder, før kvinder fik stemmeret i hvert land.
Men disse bevægelser foregik ikke i et vakuum – de var en del af en politisk kontekst under konstant forandring. Hvis du kigger på listen ovenfor, vil du se, at mange af datoerne for ændringer falder omkring historiske perioder, der er forbundet med store politiske skift, fx at et land bliver uafhængigt eller eftervirkningerne af en regional krig eller verdenskrig.
Finlands lovgivning i 1906 kom i den tid, hvor landet var et autonomt storhertugdømme, der blev annekteret af Rusland. I 1907 valgte Finland verdens første kvindelige parlamentsmedlemmer, men først i 2000 blev en kvinde valgt som præsident og i 2003 som premierminister.
I Estland, Letland og Polen skete det, da landene blev uafhængige af Rusland i 1918. Denne periode mod slutningen af Første Verdenskrig og de efterfølgende år førte også til, at der blev givet lige og almindelig stemmeret i Østrig, Tjekkiet og Slovakiet (på daværende tidspunkt Tjekkoslovakiet), Danmark, Tyskland, Irland, Litauen, Holland og Sverige.
Ændringer i den 2. spanske republik (1931-1937) førte til, at kvinders stemmeret i Spanien blev etableret i 1931, men bestræbelserne på at nå denne milepæl går tilbage til midten af 1800-tallet. Faktisk fik kvinder lov til at stemme i en kort periode fra 1924-1926, men der blev ikke afholdt valg i den periode.
Det moderne Kroatien og Slovenien fik almindelig stemmeret som en del af dannelsen af det andet Jugoslavien efter områdets frigivelse fra tysk styre i 1944-1945. Andre lande, der ændrede deres lovgivning i denne periode i slutningen af Anden Verdenskrig, omfatter Belgien, Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Italien, Luxembourg og Malta. I Rumænien blev den endelige begrænsning af stemmeret afskaffet i 1946. Begrænsningen havde været, at kun mænd og kvinder, der kunne læse og skrive, kunne stemme, hvilket påvirkede kvinder uforholdsmæssigt.
Grækenlands overgang til en nationalstat i 1950'erne efter afslutningen af en borgerkrig medførte mange spørgsmål om samfundet, herunder kvinders rolle i det. Som følge heraf blev "kvindespørgsmålet" i det mindste delvist løst ved en lov i 1952, der gav kvinder stemmeret. Dette var også året, hvor Grækenland blev medlem af NATO.
Cypern gav lige stemmeret i 1960 efter landets løsrivelse fra Storbritannien.
Kvinder i Portugal fik i første omgang begrænset stemmeret i 1931, men det var først i 1976, at kvinder faktisk fik fuld stemmeret på lige vilkår med mænd efter afslutningen af Estado Novos autoritære politiske regime.
Hvilke steder var de sidste til at give kvinder lige stemmeret?
I Europa var de sidste jurisdiktioner, der gav kvinder stemmeret, Liechtenstein i 1984 og den schweiziske kanton Appenzell Innerrhoden i 1991. Schweiz gav fuld stemmeret i 1971, men det gjaldt ikke i Appenzell Innerrhoden-regionen.
Kvinder i Saudi-Arabien fik stemmeret i 2011 og stemte for første gang i 2015. Og selv om kvinder i Brunei har stemmeret, har landet ikke afholdt et valg siden 1962, og derfor har kvinder ikke været i stand til at udøve denne ret.
Der er kun ét land i verden, hvor kvinder ikke har stemmeret – Vatikanstaten. Det skyldes, at det eneste valg, der finder sted der, er at vælge en pave, og kun katolske kirkekardinaler, der skal være mandlige, har stemmeret.
Der er naturligvis en forskel på juridisk ret og den praktiske virkelighed. Selv om lige og almindelig stemmeret eksisterer, betyder det ikke, at alle altid kan benytte sig af muligheden for at stemme.
Frygt for chikane eller vold, udsigten til konsekvenser eller afvisning af familie eller samfund eller endda praktiske begrænsninger som kravet om at vise officiel identifikation forhindrer nogle mennesker – en uforholdsmæssig stor del af dem er kvinder eller tilhører ugunstigt stillede dele af samfundet – i at gøre deres stemme gældende.
Og derfor fortsætter kampen.